Mens verden brænder, har landets største bank nået en vigtig milepæl. »Jeg tænker ikke et eneste sekund på de gamle kontorer«

For få uger siden pakkede Carsten Egeriis sin computer sammen og slukkede lyset for allersidste gang på det kontor, der siden Isak Glückstadt, bankens første topchef, har tilhørt Danske Banks administrerende direktør. Dagen efter åbnede han sin computer i det splinternye hovedsæde i Postbyen nær Hovedbanegården i København. »Hvis Holmens Kanal repræsenterer vores fortid som bank, repræsenterer det nye domicil vores fremtid,« skrev Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, på sin LinkedIn-profil. Planerne til et nyt, majestætisk hovedkontor blev oprindeligt lagt under en helt anden topchef. Faktisk var det forgængeren Thomas Borgen, der var administrerende direktør i Danske Bank, da man i februar 2018 meddelte, at banken ville flytte fra de historiske lokaler i Holmens Kanal i indre København. Nu er 6.000 medarbejdere flyttet ind i Postbyen, og som et andet fabeldyr har banken rejst sig efter flere års krise, alt imens verden omkring banken synes konstant at bevæge sig ind i en ny. I spidsen står Carsten Egeriis, der fredag runder præcis tre år som topchef i Danske Bank. Siden hans tiltrædelse er aktiekursen steget over 60 procent, og sidste år præsterede banken sit allerbedste årsresultat nogensinde. På de samme tre år har verden overstået en pandemi, der er udbrudt krig i Europa og i Mellemøsten, vi har haft en energi- og inflationskrise. Renterne er steget i rekordfart, og der er store spændinger mellem USA og Kina, lister han. »Når jeg tænker tilbage på de seneste tre år, så har det været en periode uden sidestykke – i hvert fald i min livstid – med alt det, der er sket,« konstaterer Carsten Egeriis og noterer, at han er 47 år. Berlingske har interviewet og fotograferet Danske Bank-topchefen i forbindelse med, at Danske Bank officielt er flyttet ind i det nybyggede hovedkontor. Komme hinanden ved Fra hovedindgangen til det nye hovedsæde kan man se hele vejen op gennem det ni etagers byggeri. Nede fra er der tydeligt kig til alle de otte plateauer. Som hvis man lavede et tværsnit i en myretue, kan man se utallige ansatte bevæge sig rundt på hver etage, nogle taler i telefon, andre holder møder, og nogle arbejder koncentreret på deres computer. Men selvom et andet menneske befinder sig blot få meter fra dig, er det ikke til at høre, hvad vedkommende taler om. Akustikken er figursyet til et storrumskontor. Berlingske og Egeriis tager elevatoren op til øverste etage, hvor interviewet skal foregå. I den stålgrå kasse befinder sig allerede tre Danske Bank-ansatte, og snakken forstummer, da topchefen træder ind. »Hvad synes I om det nye,« spørger Egeriis venligt, konverserende. Den ene fortæller, at det er deres første dag i huset, så de er netop ved at se sig omkring. »Vi skal lige finde ud af, hvilken indgang der er nemmest for os at bruge, når vi kommer fra toget om morgenen,« siger medarbejderen. »Jeg synes, det er godt,« siger en anden kort. Det er jo topchefen, der spørger. Man kommer hinanden mere ved i det nye hovedsæde, slår Carsten Egeriis fast. De historiske bygninger i Holmens Kanal var ikke bygget til en bank anno 2024, der i alt har 20.000 medarbejdere. Når Egeriis for eksempel de seneste år har skullet mødes med alle bankens tillidsrepræsentanter, har man booket et hotel i Høje Taastrup til formålet. Banken havde ikke mulighed for at samle alle nogen steder. Men det kan man i det nye hovedsæde. »Nu har vi meget større mulighed for at samarbejde på tværs, kommunikere og arbejde på en mere moderne måde og dermed bygge videre på kulturændringen i banken,« siger Egeriis. »Og når jeg møder medarbejderne i elevatoren og ved kaffemaskinen, så er det også nemmere for mig at være synlig som administrerende direktør.« Det var også kulturen i banken, der angiveligt fik Danske Bank i fedtefadet i sin tid. I hvert fald har flere direktører gennem tiden blandt andet givet fortidens kultur i banken skylden for, at Danske Bank endte i danmarkshistoriens største hvidvasksag. Man turde ikke råbe op om de fejl, der blev fundet, eller sætte spørgsmålstegn ved overnormale profitter. Derfor blev årtiers skandale opdaget alt, alt for sent. Efter hvidvasksagen så dagens lys, har flere direktører ligeledes ladet omverden vide, at der var brug for en kulturændring i banken. Nu skal alt frem i lyset, og ingen medarbejdere skal længere være bange for at råbe højt om det, de finder under gulvtæppet, har de lovet. Denne melding har også lydt fra Carsten Egeriis selv. På den måde forsøger Danske Bank – også med den helt fysiske flytning – at tage et opgør med det gamle og støvede, at vinke farvel til skandalerne og i stedet sige goddag og hjerteligt velkommen til en ny, moderne Danske Bank. Verden lider Længe var det svært at skrive en artikel om Danske Bank uden at nævne hvidvasksagen, men det er ikke længere den kæmpe skandale, der præger banken. Selvom Danske Bank ikke længere selv taler om hvidvasksagen, har sagen alligevel ikke helt sluppet taget i Danske Bank. Der er fortsat en række søgsmål mod banken fra investorer, der ønsker erstatning for, at aktien tog et enormt dyk, da sagen nåede Berlingskes spalter og offentligheden generelt. De mener, at banken selv burde have informeret investorerne om sagen langt tidligere. Danske Bank og Carsten Egeriis ønsker dog ikke at kommentere igangværende retssager. Banken er dog umiddelbart i storform. Som altid trives banksektoren formidabelt i et stigende rentemiljø, som netop er, hvad vi har oplevet i en længere periode nu. Danske Bank leverede sidste år et resultat på 21,3 milliarder kroner og tjente styrtende 35 milliarder kroner på netop renterne. Ti milliarder mere end året forinden. Også resten af banksektoren leverede tidligere på året rekordregnskaber på stribe for 2023. For generelt har økonomien det godt, vurderer Carsten Egeriis. »Verden er ikke normal lige nu. Den geopolitiske situation generelt betyder mindre globalisering, mindre handel på tværs, flere restriktioner, flere barrierer. Det modsatte af, hvad jeg er vokset op med,« siger Carsten Egeriis og fortsætter: »Men på samme tid klarer flere økonomier sig godt. Ikke bare i Norden er væksten ret stabil, men overordnet har verdensøkonomien umiddelbart klaret sig godt igennem alle de udfordringer, vi har set de senere år.« Det er paradoksalt, konstaterer han. For hvordan kan det være, at finansmarkederne ikke er mere påvirkede af al den usikkerhed, der er i verden i øjeblikket? »Det er nok, fordi forventningen lige nu er, at vi får en blød landing,« svarer Egeriis og henviser til, at man tidligere frygtede et enormt økonomisk tilbageslag. For et år siden mødtes Berlingske med Egeriis til en snak om frygten for en bankkrise. Her var Silicon Valley Bank netop krakket, Credit Suisse var efter et kollaps blevet opkøbt af konkurrenten UBS, og flere frygtede en decideret bankkrise på ny. Der var lommer af risici rundt omkring, som kunne få konsekvenser, lød hans analyse den gang. »Vi talte jo allesammen om en reel recession; at det var den eneste måde, vi igen kunne få styr på inflationen og normaliseret renteniveauer,« siger Egeriis. På det tidspunkt var der heller ingen, der regnede med, at den danske banksektor et år senere kunne aflægge rekordregnskaber. Hvad siger det om verdens tilstand, at vi gik fra at frygte recession til en banksektor i rekord på blot et år? »Mine erfaringer siger mig, at det generelt er rigtig svært at spå om fremtiden. Men det er en uforudsigelig verden, vi lever i lige nu, og det er en usikker verden. Den er ikke normal,« indleder Egeriis lettere sortseende. »Men det er også en mere modstandsdygtig verden på mange måder. Den har været god til at absorbere de chok, den har stået over for. Corona, hurtigt stigende renter og inflation, har den formået at navigere hurtigt igennem,« siger han positivt. Glade investorer Usikkerheden er der trods alt stadigvæk. Men den er ikke til at spotte længere i Danske Bank, og pludseligt står Egeriis i spidsen for en virksomhed, der knuselskes af investorerne. Aktiekursen er endnu ikke tilbage på niveauet før hvidvasksagen, men den er tættere på, end den har været de seneste syv år. »Ingen af os var tilfredse med, hvordan aktieprisen så ud. Slet ikke vores ejere. Nu har vi set en pæn stigning, og det tolker jeg som et tegn på, at der er ny tiltro til banken, en tro på vores strategi, og på at vi er på vej tilbage,« siger Egeriis med henvisning til, at banken lancerede ny strategi sidste år. Han mener også, at den stigende aktiekurs viser, at danskerne har fået mere tiltro til banken. »Mere end 100.000 danskere er private investorer i Danske Bank, mange af dem er også Danske Bank-kunder, og det vidner om, at også kunderne har en større tillid til banken,« siger han. Og banken forventer da også, at året 2024 bliver lige så godt som 2023. I hvert fald forventer banken, at overskuddet ender på mellem 20 og 22 milliarder kroner. I 2023 endte det på 21,3 milliarder kroner. Netop som banken kunne levere rekordregnskab, havde man så småt påbegyndt den store flytning ind i det nye hovedkontor. Og i slutningen af april indtager de sidste medarbejdere det nye kontor. Selv har topchefen glædet sig »megameget« til at flytte. »Der har været en lang snak i banken om, at det var vemodigt at forlade de historiske bygninger i Holmens Kanal. Jeg havde et enormt flot kontor, og der var smuk kunst overalt på væggene,« siger han, men skynder sig at tilføje: »Men jeg har nu været her i tre uger, og jeg tænker ikke et eneste sekund på de gamle kontorer. Flytningen kommer til at give mere energi, og det er en milepæl i forhold til vores historie, og hvor banken er på vej hen.« Og banken er umiddelbart på vej hen til et godt sted. Spår ikke om fremtiden I banken antager man, at renterne udstukket fra centralbankerne vil stabilisere sig omkring to procent, og det vil i sidste ende betyde mere vækst i samfundet – og dermed for Danske Banks kunder og Danske Bank selv. »Vi mener bestemt fortsat, vi kan drive en lønsom bank, selvom renterne falder lidt, og dele af indtjeningen vil blive ramt af dét,« siger topchefen. Egeriis er mindre glad for at spå om verdens tilstand. Man kan håbe på det bedste og forberede sig på det værste, som han siger. Han tør dog godt sige, at verden fortsat vil være usikker. Og den vil fortsat heller ikke være »normal«. »Vi vil se stigende polarisering, vi vil se stigende spændinger, og vi vil opleve mere volatile markeder. Og det skal vi forberede os på, ligesom vi skal hjælpe kunderne til at være beredt.« Da interviewet når sin planmæssige afslutning, er Carsten Egeriis efter et høfligt håndtryk hurtigt videre. Ud i den enorme myretue, som nu er Danske Bank, hvor bankdirektører konverserer med almindelige medarbejdere i elevatoren. Det var ikke sket i Holmens Kanal. https://www.berlingske.dk/virksomheder/mens-verden-braender-har-landets-stoerste-bank-naaet-en-vigtig